Nytårsløjer

Her ved 22-tiden på den sidste dag i året er vi ved at være klar til at tage på naboturne. Diverse habengut til kærlig mobning af de nærmeste naber er pakket i barnets aflagte trækvogn, og vi er klar med krudtet.

Julesne

Ja, det var hvad det kunne blive til i år af hvid stemning - her hele juleopstillingen udenfor i den nye gårdhave.

Juledagsgæster

I år var vores tur til familiearrangementet Juledag. Årets tema var snelandskab på rød dug - i mangel af sne udenfor. Det er egentlig bare fint salt og så papirklip fra Karen Marieklip. Jo, de to rensdyr med chokoladeefterladenskaber var også på bordet. Vi havde en god dag.

Glædelig jul fra alle os til alle jer

Pyrus fik gang i julemanden, anden sveder på webergrillen, træet er pyntet, huset rengjort, stearinlysene tændt - vi mangler faktisk kun snenen.

Tak til jer alle for snakke, samvær og tanker i det forløbne år. Her på juleaftensdag i de sidste timer lader vi julefreden sænke sig over os.

GLædelig jul til alle.

Konfekteffekt

Hvor svært kan det være? Smeltet chokolade - af en 70 % kvalitet - i små klatter, der flyder ud, og så en gang Harlekinkugler ud over. Smager 100 gange bedre end dem man kan købe.

Decembergravsted

Til orientering til medlemmerne af Foreningen til Yderligere Forskønnelse af Ruth Østergaards Gravsted kan det meddeles, at der i den forløbne uge er placeret julebuket og en flok tulipaner på gravstedet. Buketten til venstre lå der i forvejen.

Stjerneskud

En aften, da vi kom hjem fra et klassearrangement på skolen, faldt der et stjerneskud. NU er vi sikre på, at barnet ved, hvad det er. Og vi to voksne har aldrig set så stort et før.

Borgfred

Søndagen bød på tur på egen hånd, og vi satte kursen mod Edinburgh Castle, der på sit klippefremspring og med sin arkitektur virker ret så uindtagelig. På vej ned fra slottet fik vi undersøgt de fleste butikker - som jo havde været så venlige at have åbent en søndag, så vi da fik lidt ud af at være i en storby.

Højlandssafari

Lørdagem i Skotland bød på en tur til kanten af højlandet. Her skiftede vi transportmiddel fra bus til jeep, og kørte en tur i skoven. her var der en fantastisk udsift over det skotske landskab, der er en sjov blanding af Norge og Danmark: blødt kuperet som østjyske ådale, men bare større. Vi gjorde holdt for at fjernstudere dyrelivet, opkørt mudder på bilerne og en enkelt whisky. Aftenen bød på skotsk underholdning for fuld musik- og Haggis.

Tur til Edinburgh

I slutningen af okotober var vi på en lille weekend-tur til Skotland. I år havde det været en "velbevaret" hemmelighed, hvor chefturen gik hen. Der var varslet anderledes oplevelser. Den første dag besøgte vi Sterling Castle, og Glengoyne Distellery. . Her fik vi en rundvisning, og smagte en 10-års og en 17-års whisky. Tydelig smagbar forskel.

Overlevet

Forårets flaskelam, Jasmin, overlevede.

Årets seks lam fordrede en vis ny kundetilgang, og vi valgte da også at nøjes med at slagte 5, og lade en af de ældre modeller udgå. Så flaskelammet fik lov til at overleve.

Imidlertid er hun blevet et helt almindeligt får, der har glemt alt om sit navn, flaske ovs., så man må sige aktionen lykkedes.

Slagtes

Kan du se, den siger: jeg gider ikke høre på ævl om slagtning. Meen det er nu ved at være tid.

Farver på fjeldet

Jo højere vi kom op, jo mere brændende blev farverne i naturen. Det oplevede vi på vores tur til Gausta. Vi var først et smut forbi Heddal stavkirke (var lukket, så vi så den kun udefra). Billedet her er taget på vejen op til Gausta-toppen. Helt fantastisk udsigt - til noget ganske andet end flade marker herhjemme.

Æblefest

Mens vi var Norge var der Eplefest i byen Gnarv. Her var der lavet helt fantastiske dekorationer med æbler.

En anden oplevelse fra friskpresset most i 3 liters katoner - sådan nogle vi plejer at få rødvin i. Oven i købet var mosten sortsspecifik. Så vi kunne stå sammen med avleren ved hans bod, og smage de forskellige sorter. Impornerende. Også at man kan få folk til at købe 3 liter most for en hund - det er faktisk rødvinspriser.

Efterårsfarver i Norge

I år fik vi gjort alvor af snakken om at komme til Norge mens efterårsfarverne brænder. Vi havde lejet en hytte ved kanten af Nordsjö, og her er udsigten, der mødte os om morgenen. Vi ankom sent om aftenen mens alt var mørkt og månebelyst, så vi var noget spændte på, om vi havde ramt tid, højde og afstand rigtigt. Det var et par pragtfulde dage, med sol over vand, frisk luft og gå ture. Alle turiststederne var lukkede, men naturen havde åbent.

Endnu en sø

Det er meget moderne på Langager at etablere en sø.

Der skal søges, der skal graves, der skal betales. Men helt ærligt, hvor svært kan det være: landmanden, der har marken omkring matrikelnummeret, har flyttet rundt på noget jord, og der er opstået et helt naturligt vandhul af større dimensioner. Her holder ænder og andet godtkræ til, og venter blot jagtsæsonen. Vi venter spændt på langtidsfrost, for så bliver det alle tiders skøjtesø. OG VED I HVAD DET BEDSTE ER? Det er helt gratis, helt naturligt og slet ikke vores. Vi nyder bare vandspejlet, fuglene og udsigten......

Gamle fotos

Ved tilfældighedernes sammentræft rendte Charlotte ved en reception ind i en medarbejder ved Kastrup Luftfoto. Det viste sig, at han kunne finde nogle meget gamle luftfotos af matrikelnummeret frem. Vi har fået nogle af den oprindelige ejers enke, men disse billeder havde vi ikke set før. Fantastisk at det kan lade sig gøre.

Frugtkasse

Som følge af for kortsigtet langtidsplanlægning eller måske senere opståede ønsker, så er vi blevet nødt til at flytte vores frugtbuske. Med vanlig sans for beslutningsevne, så varede det 1 år før vi fandt den rette kant. Vi har tænkt mange forskellige løsninger igennem, men blev inspireret til denne fra udsendelserne om Frilandshaven. Farven er den samme som på terassen, døren til malkerummet osv.

Solnedgang

Hver dag er forskellig - hver dag sine farver - hver dag sine strukturer. Her er aftenenhimlen en aften i august.

Candyfloss

Om eftermiddagen var vi i Tivoli - og endnu et barndomsminde blev tilføjet: candyfloss. Ellers blev Poul Erik trukket rundt til de vildeste ture. Der var dømt kompensation for Tivoli-turen med klassen, hvor Christina jo havde fået armen i gips.

Tagskæg

En af de traditionelle sommeroplevelser er den årlige tur til København. I år startede vi med en rigtig god dag på Frilandsmuset i Brede. Skægt tag eller Tagskæg - i hvert fald tang på taget. Museet har samlet forskellige bygningstyper fra hele landet - også nogle fra vores lokalområde. Det stedlige møllelaug var på vingerne med rigtig god storytelling om korn, mel og møllere. Vi kørte så ind til hotellet, fandt noget mad, og krøb til køjs. Næste morgen stod det på svømmetur.

Badebørn

Totalt upåvirkede af vandtemperaturen hoppede alle ungerne i vandet, mens vi var på hyttetur. Og havde det rigtig morsomt. Men vandmændene, som blev curlet ned af rutchebanen, synes nok ikket det var sjovt. Krabberne, der kom på land, var nok heller ikke begejsterede.Her er Christina igang med undersøgelse af undersiden af bådebroen lige ved siden af færgelejet.

Fars fødselsdag

Der var rigtig mange gæster til Poul Eriks fødselsdag, nemlig alle dem, der deltog på hytteturen. Vejret var - trods adskellige spådomme - ret solrigt.

Barsø

Årets hyttetur med Familie og friluftsudvalget i Skrave UIF gik i år til Barsø. Det blev tre dage med blæsende vejr, lange gå tur på kryds og tværs og rundt om øen (der er et rigtigt godt stisystem, studering af deres nye udstilling om livet på øen, en skattejagt, god mad og hyggeligt samvær med slænget fra Skrave.

Barsø er en pragtfuld ø, hvor der ikke er ret mange mennesker - hverken fastboende eller turister. Du kan læse mere om øen her. Langs med alle vejene er gamle hegn - træer, hvis grene er bøjet ned, og de opvosede stammer er blevet brugt til brænde.

Stride strømme

Der var vand i stride strømme, da vi kom hjem fra arbejde den 24. Det havde regnet kraftigt hele dagen - op til 250 mm i lokalområdet. Og det gav altså en anselig mægnde overfladevand, som synes det skulle holde pause på vores matrikelnummer. Også i stalden. i 15 cm. højde. Også ved træpilleopbevaringen. Surt show.

Sommerens sol på lager

Her ses årets ribshøst - ser det ikke bare godt ud?
Kan I mærke ørerne stritte af ren og skær sommer og solvitaminer? Og de små ribs ved slet ikke at de ender som is engang til vinter.

Gravehund

Amanda var i hundepension, mens vi var væk på sommerferie. Og sikke en uge hun har haft. Der er kommet nye ejere, som er igang med at bygge flere bokse. Så 6 mindre hunde, heriblandt Amanda, havde gået sammen i en større gård, så der er var en, der var noget træt, da vi kom hjem. For der var altså blevet gravet til den store guldmedalje.

Du kan se billeder af Amanda taget af de nye ejere her på deres hjemmeside..

Det er Amanda, der graver, så alle billeder af en gravhund med snuden under jordoverfladen og bagenden i vejret - det er hende. Tag også et kig på de andre billeder - og nyd glade og aktive hunde. Og skulle du få brug for en hundepension, så kan vi varmt anbefale Langbjerg Hundepension.

Indvendigt træ

En af oplevelserne i sommerferien var parken ved Fulgsang. Her var der et større hønsebenstræ - ca. 40 meter i omkreds - og det var en noget speciel oplevelse at gå rundt INDE i det.....

Andre horisonter

Årets første sommerferieuge blev afviklet i Nysted på Lolland, hvor vi endnu engang gjorde os erfaringer som udkantsturister. Denne gang nok mest som et gennemsnit mellem Langeland og Bornholm. Vi havde et sommerhus med vandudsigt - omend ikke i hele synsfeletet. Stedet var bl.a. valgt på grund af muligheden for at puste sit eget glasstykke på Holmegård. Christinas arm blev afgipset fredagen før vi tog afsted. Der var lovet regn, så vi var rustede til en vinterferieagtig ferie med tonsvis af bøger, spil og varm chokolade. MEEN vi fik da en eftermiddag på terassen i VARME stråler, Poul Erik og Christina badede henholdsvis 4 og 3 gange (Charlotte havde "glemt" sit badetøj) og 3 is blev sat til livs. Vi spiste morgenmad ude de fleste dage, så egentlig var det ikke så slemt. Vi fik set det hjørne af Danmark - fra Sydstenen ved Gedser, over krokodille zoo, veteranmotorcykler, vandcyklede, osede genbrugsbutikker i Nysted (der var ikke så meget andet), så veteranbiler på Ålholm og et par frilandsmuseer.

Gårdhave færdig

Så er vores omgang hokus krokus næsten færdigt. Vi fik overraskelserne under vejs, og er nu vældigt tilfredse med resultatet. På grund af varmen bliver det store bed ikke plantet til endnu. Bedene omkring terassen har fået det grønne skær af de nye planter.

Monstrum

Fredag den 1. juni sidst på aftenen blev Christina udstyret med et monstrum på hendes arm. Efter en slagskade fra et rundboldbat tidligere på eftermiddagen og 7 timers ophold på skadestuen på Kolding Sygehus blev hendes arm pakket ind i gips. Den yderste knogle ned til lillefingeren på højre hånd var ved slaget knækket og havde forskubbet sig. En vaks læge fiksede det ved at trææække i hendes hånd, og så lægge gips på. Meget hører vi om sygehuse, og vi kan sige, at vi fik en god behandling på trods af ventetiden. Den vakse læge accepterede også, at hun først kom til røntgenkontrol næste fredag, for mandag til fredag står den nemlig på lejrskoletur til Bornholm med klassen. Det ville have været noget af en nedtur at skulle blive hjemme, så alle sejl blev sat til for at få det til at fungere alligevel.

Hokus Krokus

Det har næsten været som at have Hokus Krokus på besøg. På tre dage er vores gårdhave kommet til at se helt anderledes ud. Nu venter vi på pergolaen. Her ses haven fra oven.

Til gården og gaden

Arbejdet med at få renoveret vores gårdhave skrider vældigt fremad. Her anes belægningen på den nye terrassedel, hvor solen bare er dejlig ved 16-tiden om eftermiddagen. Det er bare gedigent arbejde, som de herrer og damer anlægsgartnere har udført.

Masteklatring

Elselskabet har været igang med at kabellægge ledningen langs med Vejshovedvej. Det betyder at transformermasten ved landevejen, som har været kendingsmærke før GPS-tidsalderen, forsvinder. Og strømløse master kan jo bruges til at klatre i. Desværre var der ingen meldinger om udsigten deroppefra - sigtbarheden var nedsat!!!

Midt i en klinketid

Vi har længe gået og snakket om, at vi ville have lavet vores gårdhave om. Der var nogle af elementerne, der ikke rigtigt fungerede godt længere: det belgiske flethegn var forvokset, hvilket gav nogle gode pil til flet, det så lidt voldsomt ud hen over sommeren, afslutningen ned mod garagen blev ikke helt færdig i første omgang - for 12 år siden, og dødstødet kom i orkanen for to år siden, hvor overliggene til pergolaen blæste partvis ned. Vi har brugt en del tid i vinters til at finde ud af, hvad vi ville have, så vi har lavet en ny plan. Og have nogle til at hjælpe os med at lægge klinkerne om. Ja, de starter så her i næste uge, så pinsen er gået med at tage de ca. 2.500 klinker op. Her ses før og efter-udsigten.

7. maj 07-hilsen

I andledningen af at det den 7. maj ville have været Ruths fødseldag er der blevet placeret en buket på hendes gravsted. Jeg har desuden købt en hun vase, idet den gamle var blevet nuppet.

Morgenhumør

Tilfældet råder ofte, når vi arbejder i haven, der skal være plads til indfald. Her er et af de bedre: et storindkøb af hornvioler hos blomstermanden ved Skodborghus-krydset. Ved første øjekast var tanken - hvor skal de dog kunne være alle sammen. Men som ofte før: løsning mødes med udfordring. Og den flettede kransekurv skulle jo alligevel tømmes for rester af decemberpynt og afdankede påskeliljer - vupti, så var det klaret. Så dette syn møder os hver morgen uden for vores dør. I baggrunden sidder en høhare af ældre model, og granitstenen, der spille rollen som hårde julegaver fik nyt bånd i matchende farve.

Køkkenhaveklar

De seneste weekender har bidraget til at få køkkenhaven gjort forårsklar. Vi har fået fræst i overfladen (for ikke at ødelægge ormeparadiset) og fået en del ukrudt op. Højbedene, som vi lavede for to år siden fungerer bare godt. Kartofler, løg og lidt spinat er allerede i jorden.

Fuldt flor

Hele den nye frugthave er i fuld gang med blomstringen - tidligt, men vi håber alle bierne er af huse, for der er nok at tage fat på. Som noget nyt har vi i efteråret lavet en række til frugtbuskene i den nye frugthave -de fyldte for meget i køkkenhaven, og vi skal jo have sat et skyggetræ til udestuen for enden af stalden.

Bambus

Så er vi kommet over endnu en lang arbejdsweekend i haven. Kartoflerne er sat, drivhuset er plantet til, og sidst men ikke mindst: den store bambus ved terassen er klippet ned. Det var et større projekt, hvor motorsaven kom på opgaven, men vækslæbningen var omfangsrig.
Faktisk er alle vores bambus gået ud efter blomstring. De øvrige lader vi stå, for selv pinde giver lidt læ. Vi har nu en udfordring med at få lavet nyt læ omkring terassen.
Og hvad vi gør med stubben? Jo om ikke ret lang tid skal vi have lagt fliser og bede om i vores gårdhave. Her kommer der nogle mænd med maskiner og så nupper der lige bambusstubben også. Nemt, ikke? Der var ellers nogle her i huset, der havde set frem til lidt dynamit....

Lammehygge

Her er fåret i den store boks med de to efterkommere. Nu skal de være inde lidt flere dage, inden de lukkes ud på græs.

Lammenavn

Flaskelammet er blevet navngivet Jasmin efter Christinas ønske. Jasmin overgår nok til at blive barndomsminde, og vi har talt lidt om at selv om vi hygger os med det nu, så får det en ende ved efterårsslagtningen. På det tidspunkt er det nuttede også blevet lidt forvokset. Prisen på flaskelamskød er allerede nu fordoblet på grund af håndfodringen......

Jasmin har haft en del gæster hen over weekenden.

Fire flere lam

Søndag den 15. april inden for en time ankom yderligere fire lam til matrikelnummeret. Christina opdagede dem ved 11-tiden, hvor det ene stadig var vådt, og moderen igang med at slikke det. Begge mødre og alle lam har det godt, og er allerede i god gænge. De er allerede større end flaskelammet.

Vandkattens

Ja, når man nu ikke kan få mælk i flaske, så må man jo slå sig til tåls med vand i kande. Hvor der er vilje, er der vej, som Fætter Christian siger.

Flaskelam

Her er det lille, men meget nysgerrige lam. Vi har nu i to døgn holdt det til moderens mælkeri, og har siden i går eftermiddags suppleret med rå flødeholdig mælk på flaske. Både hunden og katten er grønne af misundelse. Lammet - den synes vældig godt om os, og her i aften, da Christina var ude og give den den første aftenflaske, ville lammet gerne med ud af boksen. Så kunne den jo også hilse på katten - de er næsten lige store, men katten er lidt bange.
Vi har hentet mælken hos et par naboer - eller næsten da - som også har får og lam og stor erfaring med at håndtere flaskelam. Så det er bare fedt med et godt lokalt netværk.
Lige nu er status, at lammet ser ud til at trives, omend det er noget mindre end det andet, at det knytter sig meget til os, at det er enormt nysgerrigt og at komælk er særdeles lækkert. Dvs. ingen krise.

Forsinket påskelam

Vi har fået flaskelam.

Tirsdag eftermiddag fik et af vores får forårets første kuld. Der var to lam. De blev født midt på eftermiddagen. Da vi kom hjem fra arbejde og opdagede dem, var det ene af lammene kommet uden for fåreafdelingen af hønsehuset, og sendt retur igen ville moderen ikke lade den komme at drikke. Vi prøvede så at lukke dem sammen i et lille rum, og holde moderen, så lammet kunne komme til. Det er ret vigtigt, at lammene får råmælk fra moderen inden for det første døgn. Den var dog ikke synderligt medtaget, kunne stå på benene, men kaldte meget. Så vi havde et af vores hurtige sceneskift: fra tvangsamning via aftensmad til teatertøj inden for 15 minutter.

Påskehilsen

Her efter påske er der sat buket på Ruths gravsted. Den 7. var det 4 år siden, at hun døde.

Forårstegn

"Når hundene gider være ude, så er det forår" konstaterede Bente engang. Og det er ved at være forår her - se bare vores hund flade ud på rygfinnen midt i gruset midt i solskinnet:

Mimik af stål

På kanten af Themsen lige neden for London Eye vrimlede det med gadeløjere. En af de mere fancy var et par klædt/malet helt i sølv. De stod længe med lukkede øjne, men måtte nok alligevel registrere, hvad der foregik omkring dem. De udførte en næsten metallisk bevægelse, da klingende mønt faldt ned foran dem. Længere henne stod en pige helt klædt i hvidt. Hun mestrede dog kunsten - med åbne øjne - men hun bevægede sig ikke.

London calling

Allerede i ved planlægningen af sommerferien i 2005 aftalte vi, at vi skulle til London og se forestillingen med Queen-melodier. Queen -hvem? spørger Christinas klassekammerater. We will rock you hjælper dog lidt på genkendelsen.

Som sædvanligt kniber det jo lidt med planlægningen her i familien, så af forskellige årsager blev det altså først nu, at vi kom der over.

Vi havde et par rigtig gode dage: Madamme Toussuads vokskabinet, shopping (Fortum and Mason, Libery, Conran, Selfridges osv), Hyde Park, Greenwich, over og under Themsen på fødderne, Trafalger Square blev det til i denne omgang. Vores hotel lå knap 200 m fra Oxford Street - og det tog lidt tid at komme butikkerne igennem.

Her ser du udsigten fra Observatoriet i Grenwich. Vi prøvede at stå med et ben på hver side af den 0. længdegrad.

Vi havde bare superfint vejr. Foråret var langt fremme, og solen skinnede det meste af tiden. Det var næsten som at gå rundt i Paris. Det lykkedes at komme i daske-mode i ca. 14 sekunder.

Queen forestillingen var alletiders oplevelse. Pudsigt med de kendte melodier i en helt ny sammenhængende sammenhæng. Se og hør mere her: http://queenonline.com/wewillrockyou/

Lydniveauet fra scenen var pænt højt, men da vi kom til We will rock you, og publikum var godt tændte, så fik decibellene lige et par niveauer til.

Da vi helt trætte kom hjem til Billund sent om aftenen var det dog uden en af vores kufferter - det var en hel kimsleg at finde ud af, hvad der var i den. Men inden der var gået to dage havde vi den. Det viste sig, at den slet ikke var kommet med flyet.

Gymnastik

Så er sæsonens gymnastikopvisninger i fuld gang. Lørdag var vi i Vingsted for at se efterskoleholdet fra Bjerre, og søndag var Christina på gulvet i Vejen Idrætscenter sammen med de andre piger fra Skrave.

Dobble up

For anden gang skete det i Amandas liv, at hun fik sig to gange aftesmad. Hendes sigaler på sult er ganske refleksbetonede, når vi går i køkkenet.

I går skulle Charlotte til møde, og skulle derfor spise alene og allerede ved 17.30-tiden. Samtidig blev hunden fodret. Kl. 19.00 kom Poul Erik og Christina hjem, og de gav selvfølgelig også hunden mad. Der kan man se, hvad manglende kommunikation og koordinering kan føre til. Hunden? Ja, det var lige før maven hængte, og den kunne ikke drømme om at sige fra.

Fugls fodring

Her til lørdag morgen fik Christina øje på en sjælden gæst på foderbrættet uden for stuevinudet. Meget forårsgul og grønlig. Et opslag i den gamle Fugle i farver bekræftede, at det var grønirisken, der var på besøg. Barnet kastede derefter et hastigt overblik over opslaget i bogen, og udbrød så pludseligt "Den fugl staves ens forfra og bagfra" - hun havde fået øje på stillits. Men den har vi nu ikke set på brættet.

Der var ellers lagt nye forsyninger ud her til morgen. De små fugle har meget brug for kalorier om morgenen efter kolde vinternætter. Og så har vi erfaret, at de er ret kræsne. Folderblandinger med korn - hele kerner eller knækkede - det bliver altså ikke spist her. Hvis det er det, de vil have, så kan de fouragere i hønsegården. Men hampefrø, solsikkekerner og sligt - det glider ned. Så derfor køber vi efterhånden kun kornfrie blandinger, og supplererer grundblandningen op med ekstra kerner. Når vi starter med at fodre om efteråret, så rydder vi også glaskrukkerne i køkkenet - så fuglene rydder op i hengemte hørfrø, boghvede og nødder.

På billedet kan du se den mest kønne og effektive ophængning af mejseboller. Der kan være ca. en posefuld i kurven, og det holder i lang tid. Du kan afgive bestilling på sådanne kurve.

Tænk på avocado

Her i huset snakker vi ofte om mental styring, og pointen er her "tænk ikke på en elefant", hvorefter man selvfølgelig gør det.

Samme råd kunne en fødevareproducent måske have brug for. I seneste nummer af Tænk omtales produktet Guacamole Dip, hvor det viser sig at avocadoindeholdet er 0,4 % pulver og noget aroma.

Vi spiser af og til noget, der ligner mexikansk mad, og har kigget på Avocadodippen. Næsten 28 kr. for et dåse. Det er godt nok dyrt for tilsætningsstoffer.

Nu har vi jo hang til nemme hjemmelavede løsninger, så her er vores metode:
1 avocado moses eller pureres gemmen sigte. Næsten samme mængde creme fraiche eller tilsvarende fedtfattigt produkt tilsættes. Lidt salt og saften af en halv lime røres i. Vupti og server.

Klorofryd

Æggeblommerne var ved at blive lidt matte i kuløren, så søndag blev årets første havearbejdsdag. Her luger vi nemlig ikke. Vi finder mad til hønsene. Denne omdefinering giver en lidt anden tilgang til opgaven, og hønsene kvitterer med mørkere blommer. Om der var ukrudt? Joh, en pæn del, den varme vinter har jo gjort sit. Så det blev til en 8-10 spandfulde ukrudt behændigt læsset af i hønsegården, og modtaget med en sælsom tilfreds klukken, der kun vanskeligt kan gengives på bloggen.

Vinterferie på Fanø

Så kom vi hjem efter en god og vindblæst uge på Fanø. vi havde lejet sommerhus helt nede på sydspidsen, syd for Sønderho, med klitomgivelser og udsigt til Mandø.

Ugen gik - forunderligt nok - med at lave nærmest ingenting. Men som Christina siger: der er jo umuligt. Så vi gik mange lange ture - hunden var med og blev noget træt - læste, tegnede, snakkede, spiste god mad (det kan godt være Charlotte er berømt for ikke at kunne lave brun sovs, men bernaisesovsen lykkedes nu godt). Og ikke mindst spillede kort. Og jo, det gik galt med solmeldingerne for nogle af os igen igen.

Kong Vinters visit

Foreløbig var det ikke meget vinter vi prøvede. Men lidt snestemning kom der da - se bare her hvordan kl. 9 morgenlys tager sig ud set gennem et netværk af syrengrene. Da vi kom hertil for over 16 år siden var 3 gamle graner netop på dette sted noget af det første, som vi fjernede fra haven. Siden har de lyslilla syrener fyldt pladsen op.

Cat walk

Denne lille trampesti i græsset går fra hønsehuset til kompostpladsen, og er katteflokkens foretrukne vej. De vedligeholder faktisk også hullet i hækken. Så det må vist være en catwalk.....

Amandas foretrukne

Forstå det hvem der kan, men denne kasse med Charlottes løbetøj er Amandas foretrukne opholdssted. Kan hun se sit snit til at lægge sig, er hun ikke til at drive væk. Ikke engang når vi kommer ned om morgenen, hvor hun ellers hilser hjertligt på os. Stiller vi kassen på loftet, kan vi være sikker, at på hun finder der op. Der er således gået lidt sport i at flytte kassen, uden hun opdager det. Og hvilken sejr at have fået alt løbetøjet på - uden hunden har opdaget, hvad der er på færde.