3.6.07

Monstrum


Fredag den 1. juni sidst på aftenen blev Christina udstyret med et monstrum på hendes arm. Efter en slagskade fra et rundboldbat tidligere på eftermiddagen og 7 timers ophold på skadestuen på Kolding Sygehus blev hendes arm pakket ind i gips. Den yderste knogle ned til lillefingeren på højre hånd var ved slaget knækket og havde forskubbet sig. En vaks læge fiksede det ved at trææække i hendes hånd, og så lægge gips på. Meget hører vi om sygehuse, og vi kan sige, at vi fik en god behandling på trods af ventetiden. Den vakse læge accepterede også, at hun først kom til røntgenkontrol næste fredag, for mandag til fredag står den nemlig på lejrskoletur til Bornholm med klassen. Det ville have været noget af en nedtur at skulle blive hjemme, så alle sejl blev sat til for at få det til at fungere alligevel.

Ingen kommentarer: