1.11.08

Sønderjyllands bedste hjæpeinstruktør

Sidste weekend i efterårsferien var Christina på hjælpeinstruktørkursus - 3 dage med et stramt program og en masse nye indtryk.

25.10.08

Efterskole smagsprøve

3. weekend i oktober var Christina på Bjerre Gymnastik og Idrætsefterskole - bare en smagsprøve fra lørdag til søndag, hilse på kammerater, vurdere køkkenets formåete og se stedet an. Beslutningen blev ikke fortrudt.

17.10.08

Himmel over Vesterhavet


Naturen taler for sig selv - det her er efterårsferie i et fantastisk smukt land.

15.10.08

Nyt segment


Lego har overset "motorcykel-segmentet" - personer fortrinsvis af hankøn, over 40 som pluselig begynder at lege med Lego igen. Der skal simpelthen udvikles flere forskellige avancerede modeller - udvalget er pt. ikke ret stort. Vi opdagede dette udækkede segment i efterårsferien. Inspireret af en ung herres besøg i sommerhuset..... adskellige butiksbesøg.... køb og især datterhjulpen bygning kom denne lastbil ud af anstrengelserne.

13.10.08

Lysstøbning


Vinterens forbrug af stearinlys blev produceret i efterårsferien - ca. 96 lys kom vi hjem med.

Du kan her se Kloster Lys's hjemmeside. Fint sted.

19.9.08

Smukt forfald


Her har vi samlet frugter af forskellig slags til efterårets første dekoration på stalddøren.

1.9.08

Fejende buk



Lunden er ved at blive et interessant sted at opholde sig, når man er bastfejende buk.

3.8.08

Sandkunst

På en af feriens sidste dage var vi en tur til Søndervig ved Ringkøbing Fjord for at se årets sandskulpturer. Her er en overrasket chauffør - en detalje fra en lastbil, der indgik i en større udviklingsskulptur på ca. 25 meter.

Du kan se flere billeder på sandskulpturenes hjemmeside og læse mere om hvordan det foregår.

1.8.08

Elia


Hvordan opfører en flaske sig, når den kastes op af en kuglekalot og kommer ned igen? Den har rigtig meget fart på, fandt nogle af os ud af, da vi besøgte Elia skulturen i Herning. Vi så heller ikke ilden. Men flot på sin vis var den.

Se mere her:

27.7.08

4 dage på Mandø

Vi er lige kommet hjem fra 4 dage på Mandø sammen med knap 30 børn og voksne fra Skrave Sogn. Det var idrætsforeningens Familie og Friluftsudvalg, der havde arrangeret turen, som bød på Mandøs fantastiske natur i det mest pragtfulde sommervejr, man kan forestille sig. Forunderligt, at der 40 km fra vores matrikelnummer findes sådan en plet.

Der var lejet mountainbikes, så ud over en fælles aftentur, en fælles tur øen rundt, så fik vi to voksne cyklet øen igennem på kryds og tværs. Lørdag var der udflugt til Koresand, der er et kæmpe sandareal syd for øen. Vi gik langs vandet mens barnet badede, og på vej tilbae til Mandø så vi sæler. Der var arrangeret fotosafari og skattejagt specielt for børnene, og i den mere kreative afdeling skulle vi alle udfylde et felt i et rionet med naturmaterialer fra Mandø - som et selvlavet souvenir. Søndag eftermiddag blev vores besøg på øen afsluttet med deltagelse i gudstjenneste i Mandø Kirke.


Her er udsigten over Vadehavet fredag aften med en rigtig flot solnedgang.

Her har vi første stop på den fælles cykeltur: Mandø Mølle, der lige er blevet sat i stang.

Her er udsigten over Vadehavet ved dagslys.

Nærbillede af vand, sand og horisont fra Koresand. Se andre billeder (som vi ikke har taget på dette link)

Liggeretning

I tiden efter Ruths begravelse blev det i familien debatteret, hvorvidt hun vendte rigtigt. Nogle mente, at hun var blevet begravet med fødderne under stenen (hvilket skulle betyde, at hun ville komme til at gå igen). Kisten skulle simpelthen have været vendt om på vej ud af kirken og hen til graven.

Men måske er der en helt naturlig forklaring:
Opstandensen skete i øst, derfor vendes ansigtet hos afdøde mod øst - oftest uanset, hvordan kirkegården er indrettet.

Forklaringen blev givet af præst, kirketjener og graver ved Mandø Kirke, efter vores deltagelse i gudstjenesten der. Vi havde nemlig undret os over at samtlige - på nær 2 - gravsten på den tilhørende kirkegår alle vendte fronten (med indskriptionen) mod øst. Vi havde nogle forskellige teorier, bla. at det var for at vende ryggen mod tidevandet/stormfloderne. Forlydendet om gengangeri blev pure afvist.

21.7.08

Ferie drøn


Amanda fik lige to dage ekstra i Langbjerg Hundepension, fordi vi skulle til København. Så var der liv og glade dage igen. Hvis Amanda tænker, kunne det være noget i retning af "hvorfor løber den ikke???"

13.7.08

Samariakløften besejret



Så er vi lige kommet hjem fra en uge på Kreta. Det havde været et længe næret ønske at vi alle skulle gå Samariakløften (18 km lang kløft på sydsiden af Kreta - faktisk europas længste).

Så vi havde i god tid bestilt turen, men helt tæt på var det lige ved at gå galt. Da vi kom hjem fra spiseturen aftenen før, lå der en seddel fra rejseselskabet, at kløften var lukket af sikkerhed(e)s hensyn. Men det var kun den ene dag, så den sidste dag, vi havde dernede, da skulle vi tidligt op.

Det tog os ca. 5 timer at gå turen. Og det var en helt fantastisk STORSLÅET oplevelse. Det var bare en natur, der får norske fjelde til at blegne. Her kan du se vores billeder som dokumentation.





En anden måde du kan danne dig et indtryk af turen, er ved at se denne video fra YouTube. Det er ikke os, der har optaget dem, men de er fundet under googlesøgninger, og giver et helt andet indtryk, af hvordan der ser ud.
eller denne:

Amanda 5 år


Her den 10. juli blev Amanda 5 år. Dagen blev fejret på Langbjerg Hundepension, fordi de to-benede i familien skulle til Kreta og gå Samariakløften. Amanda blev fejret med flag og et gigastort bideben, der faktisk holdt i 5 dage

Du kan se alle de andre billeder af glade hunde på ferie hos Langbjerg Hundepension på Langbjerg Hundepensions hjemmeside . Her ligger en lang stribe billeder af hundene - mens du scroller ned, så kan du jo nyde de glade hunde i fuldt vigør.

Så tror da pokker gravhunden er træt i flere dage, når vi har hentet den......

15.6.08

Høsttid


Lige her midt i idrætsugetiden synes jordbærene at de skulle blive høstklare. Den første portion gik til jordbærtærte (med marcipan, chokolade, creme og gele), den anden del til dessert og 1,3 kg til vinterens smooties via fryseren.

29.5.08

Svamp


Fundet under nedklipning af diverse småtræer og udhængende grene: en kæmpesvamp på en gammel elmestub.

Lunden år 5


For 5 år siden plantede vi et stykke bar mark. Nu er de fleste træer ved at få rigtig godt fodfæste, og skovfornemmelsen sniger sig ind på en.

Brændende forårsfarver




Så er der kommet gang i vores azalier under grantræerne, så her står de spæde granskud tæt op mod de orange blomster. Pragtfuldt syn - og duften er ubeskrivelig.

24.5.08

Tøsen vokser


Her er Tøsen kommet på græs - og tusindfrydsblomster er bare godt.

4 killinger


Kristi Himmelfartsdag kunne vi pludselig vi høre Amanda GØ.
Det var sådan set meget godt, men det var ikke lige, at det skete oppe på halmloftet, hvor vi vidste katten havde gemt sine killinger. Vi vidste dog ikke hvor mange den havde eller hvor. Men det fandt Amanda altså ud af. Vi måtte lige skille morkat og hund fra hverandre.

Senere flyttede killingerne ud i hønsehuset til de andre dyr - og der er tale om fire styk fismikler. Sådan en gang lun mælkerest fra lammet - det er bare godt. Her er to af dem på vej ud i verden uden for hønsehuset.

Børneidræt på besøg





Christina er hjælpeinstruktør på det "lille hold" til børneidræt i Skrave UIF. I år ville de gerne være her på matrikelnummeret en af gangene. Så forleden havde vi ca. 20 børn i alderen 1-5 år og ca. 8 tilhørnde voksne på besøg.

Her er ca. halvdelen af dem gemt under faldskærmen i en af legene, som var planlagt.

En anden den af planen var at se lammet få sutteflaske, klappe killingerne og se på hønsene. Tøsen - dvs. flaskelammet opførte sig særdeles eksemplarisk, lod sig klappe osv. men ville dog kun have en flaske mælk. De fire killinger lod sig villigt holde af ivrige barnehænder, og alle de 4-benede havde en oplevelsesrig dag. De små tobenede - jo, selv om man er barn på landet er det altid en oplevelse med dyrebørn.

16.5.08

Borddækningen

Til konfirmationen havde vi brugt energi på at lave et bord, hvor farver og elementer fra inviation og konfirmandens påklædning skabte sammenhæng, og machtede den kombination af uhøjtidelighed og festlighed, som konfirmanden havde defineret som god fest for hende. Her er resultatet:



Skulle nogen få lyst til et festbord med denne type kreativitet, så mail endelig. Vi ved (nu), hvor man kan købe alle elementerne.

Da bordet var færdigdækket og pyntet var det klart, hvorfor vi BARE skulle have hvide duge på, og hvorfor det var ligt vigtigt, at servicet var hvidt.

Blomster til bordet


Til konfirmationen blev blomsterdekorationerne lavet allerede fra om fredagen. Faktisk holdt de 14 dage bagefter. Roser eller gerbera var hovedbestanden, suppleret med brudeslør og små crysantenumer fra blomsterhandleren, grønt og blomstrende hæg fra haven og lidt perlehyacinter fra haven og satinroser til at sammenhæng.

Beholderne? - jo de skulle jo matche de små kuvertposer, men er af plastic, så de kan holde vand. Vi satte selv hanke i, som matchtede kuvertposerne.

Bagefter ser det meget nemt og enkelt ud - men så vidt vi husker, så tog det nu noget tid at finde og på finde ud af om billedet "på det indre øje" så ens ud hos os.

14.5.08

Feststedet


- Det skal være rigtig fest, ikke garagen, var Christinas ønske til rammerne for konfirmationsfesten - og vi skal have tarteletter. Valget faldt - efter meget kort research på hestestaldsloftet på Elmegården i Sommersted.

Her driver Lisbeth og Ryon et kombineret gårdbutik-mejeri-bed&breakfast-forsamlingshus-gård-sted med omfattende produktion af ost, kød og øl lavet på egne produkter. Ja, og is ikke at forglemme. Du kan læse mere om deres sted, som bestemt er en oplevelse værd her på deres hjememside.

Vi oplevede at få leveret en fest, hvor tingene bare klappede. Det er tydeligt, at de har prøvet det mange gange, og vi fik noget rigtig rigtig godt mad.

9.5.08

Maj buket

I anledningen af Ruths fødseldag blev der den 8. maj (I behøver ikke lægge kommenater om, at det er forkert dato - det var den dag jeg havde tid!!) blev der placeret endnu en buket på gravstedet på Skanderup Kirkegård.

Desværre var batteriniveauet på mobiltelefonen så lavt, at jeg ikke kunne tage et billede. Beklager, I bliver nødt til at tro på mig.

14.4.08

Konfirmationsindbydelse


Den turkise farve blev temaet til Christinas konfirmation. Selve inviationen blev ledetråden i hele konceptet, og vi fik rigtig stor hjælp af Birthe i Butik 112 i Egtved. Vi var oppe og besøge butikken en fredag i januar. Her satte hun sig ned sammen med Christina, og SAMMEN udviklede de den invitation, som du kan se på billedet. Birthe forhandler en lang række papirprodukter, og andre ting til festlige udsmykninger. Efterfølgende var der bare 112 % service, når der var bånd eller andre materialer, som vi løb tør for eller specielle ting skulle skaffes hjem. Du kan se mere af Butik 112's udvalg og andre eksempler på Birtes kreativitet udi invitationer på hendes hjemmeside: www.butik-112.dk

Christina har brugt mange timer hen over foråret på invitationer og andre materialer, så meget af det, der blev brugt var hjemmeproduceret og -kreeret med udgangspunkt i invitationen fra Butik 112.

8.4.08

April buket


I forbindelse med Ruths dødsdag bled denne buket placeret på hendes gravsted.

6.4.08

Flaskelam

Et af torsdagslammene var moderfåret ikke så vild med. Lørdag morgen var det tydeligvis ikke helt så stort som makkeren, og lørdag eftermiddag, da vi kom hjem fra en tur i Legoland, lå lammmet sammenkrøbet og svækket. Så svækket, at det ikke længere kunne tage kampen op med moderfårets afvisning.

Så var det ellers på med flasken. Dvs. vi skulle lige først have organiseret noget go' dansk rå komælk fra en gavmild nabo, en flaske osv.

Om lammet så ville drikke? Ikke nikke nej. Men det var vi tre om at bestemme. Vi måtte love Tøsen, at hvis hun var bare en lille smule samarbejsvillig, så ville hun få et langt liv. Og så måtte vi mere eller mindre tvinge mælk i hende. Kold og klam virkede hun også, så vi traf en hurtig beslutning. Halm i en af de nyligt indkøbte foderkasser, og så ellers ind på bryggersgulvet! Hunden så noget mellemfornøjet ud.

I løbet af aftenen var der ikke meget respons eller interesse for mælken, men ved nattefodringstid ved tre-tiden, da var der brægen og kalden, ståen på alle 4 ben i kassen og det bedste: egenhænding drikning. (her var der så en æggeblomme i mælken). Optimismen steg.

Søndag morgen var der knap så meget interesse for mælk, men lidt gled da ned. Vi skulle til Odense til konfirmation, så en nabo lovede at prøve at fodre i løbet af eftermiddagen.

Da vi så kom hjem her i aften, kunne lammet stå på egne ben, ville drikke 50 ml selv, og hoppede så ud af kassen. Så der sluttede bryggersopholdet. I stedet rykkede vi hende ud i hø-afdelingen under varmelampe, akkompaneret af brægen fra de to andre moderfår - ikke fra hendes egen mor. Hvor efter hun rask væk fik endnu 50 ml mælk ned. Hun blev ved med at undersøge Christina for mælkeleverancer.

Nysgerrigheden for omgivelserne, interessen for maden, evnen til selv at få mælken ud af flasken, afførring, brægen gør, at vi nu begynder at tro på, at hun kommer på benene - til det lange liv.

4.4.08

Lammende forår

Nu er fåråret ved at komme: Hunden gider at være ude - også uden for drivhuset, og vi har fået 3 lam. Et af dem er født af sidste års flaskelam, men den kan tilsyneladende godt finde ud af den naturlige måde i sit eget moderskab.

17.3.08

Transformer på afveje


Sørme om ikke lige det lokale elselkab synes de ville fjerne en udtjent tranformermast her i nabolaget. Nu får vi så fornøjelsen af højere "oppetid" og et skrummel af en kasse i stedet. Og gad vide, hvor fuglene nu skal sidde......

11.3.08

Gymnastikopvisning i Skibelund 9. marts

Vi har lige været til den årlige gymnastikopvisning i vores lokale idrætsforening. Her var fuldt hus på gæsterækkerne og på gulvet. Christina var fanebærer, hjælpeinstruktør på Puslingeholdet og selv springgymnast.





24.2.08

Mos, sten, solskin


Det kan måske anes, at solen er ved at få magt. Her er et af tidligere ejers efterladenskaber i et bed, og mosset har fået lov til at brede sig og blødt bidrage til den hårde stens tilpasning til omgivelserne.

Un fair konkurrence


Ja her er ukrudtet altså allerede igang med at gro selv om det kun er februar. Det er et lidt bisset trick, når det er SÅ blæsende og koldt uden for. For 2 uger siden havde vi en arbejdsdag i haven - her er barnets fotodokumentation.

20.2.08

Uventet forårstegn


Nu har vi længe gået og kigget på vintergækker, erantis og gæslingegrene som forårstegn. Og fuldstændig overset indholdet af de blå krukker på terassen - lige foran os. Disse små iriser tittede hovederne op, der midt imellem hønsebensgrenene, der gør det som vinterpynt i de blå-grønne krukker. Hvilket pragtfuldt syn - på en ellers trist dag.

4.2.08

Fastelavn

Så er Christinas kvote for fastelavnsudklædninger ved at være brugt. I år var der for første gang ikke gang i kreativiteten. Til gengæld er der fuldt fokus på det næste slag - på tønden i Københoved Forsamlingshus sammen med resten af Familie- og friluftsudvalet og andre fra sognet.

2.2.08

Årets sne


Ja, det var så måske hvad det kunne blive til at sne i år. Usportsligt at komme sidst på dagen, så der ikke var tid til at lege. Men vi nåede da at få gang i lanternerne.

16.1.08

Suppeurter

Her er lutter gode sager til en gang hjemmekogt lammesuppe. Ben i gryden, vand på, koge, skum af, grønsager i - og så bare koge videre. Det duer til suppe som basis for gode vinterretter. Huskede vi at sige at ca. 98 % af ingredienserne er hjemmeavlede?

13.1.08

292 løg

Altså 4 kr. for en pose med blomsterløg. Det er der ikke nogen her på matrikelnummeret, der kan stå for. Så der blev lige lavet storindkøb af diverse påske- og pinseliljer, krokus m.m. Det er godt nok lidt sent at sætte, men løgene kommer blot lidt senere i år, og er så eller med i havens årsrytme næste år.

Det viste sig, at en del af løgene var delbare, så der er væsentlig flere end de 292 stk. som vi talte iflg. emballagen. Her til kommer så de løg, som vi allerede har sat i den nye gårdhave. Det bliver et gult forår.

6.1.08

Årsplan 08


I 2008 fortsætter vi med vores årsplan. Vi har brugt en eftermiddag mellem jul og nytår til at skrive de ting op, som vi gerne vil bruge energi, tid og penge på i 2008 - og selvfølgelig alle de ting, vi synes, der skal ske på matrikelnummeret. Hver uge, når vi laver ugeklargøring, tjekker vi årspanen igennem for at se, om der er noget vi skal have taget fat på. Alle elementerne på årsplanen har en vis udstrækning.