Sneen har fat

For første gang i Christinas liv var der hvid jul, sne i december og blivende sne i januar. Foreløbigt en enkelt dag hjemme på grund af vej- og vejrsituation. Og så er der jo gode fotomotiver, når det også er solskin.

Julekalender klar

Så er årets julekalender klar til afhentning af en efterskoleelev.

Vi har den lille praktiske udfordring, at der på værelset på BGI ikke må skrues eller sømmes noget på væggene. Så løsningen blev en 3 cm bred elastik med påhæftede gaver. Elastikken kan sættes rundt om skabslågen på højkant.

Decembervindue i november

Christina var hjemme i weekenden, og vi var en tur i Ribe efter foto-gaver. Midt på Ribe Gågade overfaldt julestemningen hende. Så der skulle både bages æbleskiver, pyntes gren og laves adventsdekoration. Hvorefter begjestringen over i år at måtte sig ordet JUL, gav et nøk mere til humøret. Der er forholdsvis mange ting, man som mor skal have på lager for at kunne imødekomme de efterfølgende småprojekter.

Her har vi så vinduet ved spisebordet. Et udslag af en kreativ proces, der startede i gavebutikken i Askov, hvor jeg købte en lille lysestage med tilhørende 24 hvide lys med røde tal. Et til hver dag i december. I tiltro, at jeg nok fandt på et eller andet. OG det gjorde den unge dame så: jo de kunne hænges op i hørgarnet. Det gjorde vi, og satte lidt buskbom ind som "the female tuch".

Saltnisserne kunne så være neden under. Saltnisser er det ikke helt. Det er nisser fra IngeMarieKlip, der er sat ned i salt.

Og så greb det lige om sig. Vi hentede syltekrukkerne med kogler og krydderier - selv om de er fra Formland for 3 år siden, så dufter de stadig - når man tager låget af. Så kom der et rødt bånd ind fra lageret på blomsterværkstedet, og det kom rundt om toppen.

Menu-stagerne stod på spisebordet. Hvad kan man komme i dem? Et tjek af tidligere års billeder gjorde os ikke klogere. Så det første det bedste, der lå i december-pynte-kassen var bogholdernisserne. Altså nisser lavet af bog - bøgens frøholdere - deraf begrebet bogholdere. Vores er så forsynet med vatkuglehoveder og en lille hue. De kunne vel klatre i en grangren...... ja, det kunne de. Og dem, der blev til overs, vandrer fra stagerne til saltnisserne, og binder dem sammen.

SÅ var der lige et ikke-brugt sølvfarvet lys, der kunne stå i en huricanestage. De med-ind-bragte lærkekogler var for store til at være i glasset, så vi måtte en tur i krydderiskuffen efter nelliker, stjerneanis og kanelstænger og kardemomme. Det er derfor lærkekoglerne LIGGER på vindueskarmen.

Da vi startede havde vi ingen som helst ide om, hvordan det færdige resultat skulle være. Men vi havde bragt os i besiddelse af nogle materialer. Og så bruger vi hvad vi har.

Ruths gravsted - efterårsbuket

Jeg kunne ikke lige stå for denne farve, en dag hvor jeg handlede i Brugsen i Lunderskov. Det er Ruths farve. Og da udvalget af blomsterbutikker i byen ikke er specielt stort, så blev det altså til en brugs-buket i dette efterår.

Bind så pynt på krans....

Lettere omskrevet tekst fra den gamle høstsang passer til dagens produktion af en krans med efterårsfarver lige til stalddøren. Alt hentet på en runde på matrikelnummeret.

Det var Christinas ide og udførsel. Gad vide, hvor hun har det fra? Men ganske fornuftig måde at anvende en halv fridags ventetid på.

Solsikkeselskab

Vores badenisse Svendsen har fået selskab. Det viste sig, at solsikkerne ved det nye drivhus i køkkenhaven var af den frynsede slags. Vi måtte simpelthen plukke en, så vi kunne nyde synet allerede ved indgangsdøren.

Tour de Sydfyn

Her i weekenden var vi på den årlige tur med Poul Eriks kolleger. Turen gik til Sydfyn, hvor vi startede på Ollerup Gymnastikhøjskole med en specialrundvisning i grundvig-buch-ske værdier, arkitektur og kunst med holdning.

Vi havde godset Broholm som fast base, og fik en masse god mad. Fredag aften var vi på Restaurant nr. 5, og om lørdagen, hvor vi var ude og sejle havde vi egen kok med. Her blev der disket op med nogle vældigt gode pølser allerede til brunchen, og det blev da ikke ringere til frokost. Vejret var lidt lusket, men det holdt at op med at regne, lige som vi gik ombord. Sejlturen gik til Skraø, hvor vi blev sat i land via motoriseret gummibåd, og fik lov at smage den specielle Skarø-is, der er sødet med birkesaft.

Poul Erik havde været del af arrangementskomiteen, så det klappede jo alt sammen.