31.5.07
Til gården og gaden
Arbejdet med at få renoveret vores gårdhave skrider vældigt fremad. Her anes belægningen på den nye terrassedel, hvor solen bare er dejlig ved 16-tiden om eftermiddagen. Det er bare gedigent arbejde, som de herrer og damer anlægsgartnere har udført.
28.5.07
Masteklatring
Elselskabet har været igang med at kabellægge ledningen langs med Vejshovedvej. Det betyder at transformermasten ved landevejen, som har været kendingsmærke før GPS-tidsalderen, forsvinder. Og strømløse master kan jo bruges til at klatre i. Desværre var der ingen meldinger om udsigten deroppefra - sigtbarheden var nedsat!!!
Midt i en klinketid
Vi har længe gået og snakket om, at vi ville have lavet vores gårdhave om. Der var nogle af elementerne, der ikke rigtigt fungerede godt længere: det belgiske flethegn var forvokset, hvilket gav nogle gode pil til flet, det så lidt voldsomt ud hen over sommeren, afslutningen ned mod garagen blev ikke helt færdig i første omgang - for 12 år siden, og dødstødet kom i orkanen for to år siden, hvor overliggene til pergolaen blæste partvis ned. Vi har brugt en del tid i vinters til at finde ud af, hvad vi ville have, så vi har lavet en ny plan. Og have nogle til at hjælpe os med at lægge klinkerne om. Ja, de starter så her i næste uge, så pinsen er gået med at tage de ca. 2.500 klinker op. Her ses før og efter-udsigten.
8.5.07
7. maj 07-hilsen
Abonner på:
Opslag (Atom)