2.12.06

Bornholm - min dejlige ferieø




Dejlig ferieø - ja det skal vi love for. En fantastisk uge i juli var vi i sommerhus på Bornholm. Hyggeligt træsommerhus 50 m fra en sandstrand, der havde det mest fantatiske fine sand. 2 km fra Snogebæk, hvor der var stemning som på en græsk ø - samme temperatur, vand, klipper, små butikker, restauranter med musik - blot var det ikke tzasiki, men røgede sild, der var et hit. Vi var ved stranden hver dag, ved Hammershus, Oluf Høst-museet, Gudhjem, Naturbornholm, rokkestenen, møller, rundkirke og meget mere - men dog kun en brøkdel af mulighederne. Vi fik også prøvet lidt af de lokale gode madvarer. Christina høstede erfaringen om, at man godt kan blive solskoldet i Danmark. Vi havde også nogle gevaldigt hyggelige aftner uden for sommerhuset. Når det blev for mørkt, og vi ikke længere kunne se kortene, rykkede vi ind i verandastuen. Vi er ved at være ret gode til tre-mandswhist.

Ingen kommentarer: