Vores hund Amanda er noget af en oplevlse. Hun lever simpelthen for at spise. Ca. kl. 17.00 ringer hendes maveur, og hvis vi ikke allerede er i køkkenet, så får hun os derud. Tålmodigt vogter hun enhver bevægelse, især af mademner i kontakt med tyngdeloven. Amanda eeelsker mennesker - hun er faktisk ikke i stand til at gø. Hun har kun en gang gøet af et menneske, og det var en morgen, hvor skorstensfejeren gik på tagryggen af stalden, da hunden skulle ud om morgenen. Hendes foretrukne velkomsthilsen er en række forsøg på at slikke i øret og der omkring. Hun er meget kraftigt præget af hendes første menneskemor - se bare på billederne på Inge Maries hjemmeside.
