4 dage på Mandø

Vi er lige kommet hjem fra 4 dage på Mandø sammen med knap 30 børn og voksne fra Skrave Sogn. Det var idrætsforeningens Familie og Friluftsudvalg, der havde arrangeret turen, som bød på Mandøs fantastiske natur i det mest pragtfulde sommervejr, man kan forestille sig. Forunderligt, at der 40 km fra vores matrikelnummer findes sådan en plet.

Der var lejet mountainbikes, så ud over en fælles aftentur, en fælles tur øen rundt, så fik vi to voksne cyklet øen igennem på kryds og tværs. Lørdag var der udflugt til Koresand, der er et kæmpe sandareal syd for øen. Vi gik langs vandet mens barnet badede, og på vej tilbae til Mandø så vi sæler. Der var arrangeret fotosafari og skattejagt specielt for børnene, og i den mere kreative afdeling skulle vi alle udfylde et felt i et rionet med naturmaterialer fra Mandø - som et selvlavet souvenir. Søndag eftermiddag blev vores besøg på øen afsluttet med deltagelse i gudstjenneste i Mandø Kirke.


Her er udsigten over Vadehavet fredag aften med en rigtig flot solnedgang.

Her har vi første stop på den fælles cykeltur: Mandø Mølle, der lige er blevet sat i stang.

Her er udsigten over Vadehavet ved dagslys.

Nærbillede af vand, sand og horisont fra Koresand. Se andre billeder (som vi ikke har taget på dette link)

Liggeretning

I tiden efter Ruths begravelse blev det i familien debatteret, hvorvidt hun vendte rigtigt. Nogle mente, at hun var blevet begravet med fødderne under stenen (hvilket skulle betyde, at hun ville komme til at gå igen). Kisten skulle simpelthen have været vendt om på vej ud af kirken og hen til graven.

Men måske er der en helt naturlig forklaring:
Opstandensen skete i øst, derfor vendes ansigtet hos afdøde mod øst - oftest uanset, hvordan kirkegården er indrettet.

Forklaringen blev givet af præst, kirketjener og graver ved Mandø Kirke, efter vores deltagelse i gudstjenesten der. Vi havde nemlig undret os over at samtlige - på nær 2 - gravsten på den tilhørende kirkegår alle vendte fronten (med indskriptionen) mod øst. Vi havde nogle forskellige teorier, bla. at det var for at vende ryggen mod tidevandet/stormfloderne. Forlydendet om gengangeri blev pure afvist.

Ferie drøn

Amanda fik lige to dage ekstra i Langbjerg Hundepension, fordi vi skulle til København. Så var der liv og glade dage igen. Hvis Amanda tænker, kunne det være noget i retning af "hvorfor løber den ikke???"

Samariakløften besejret

Så er vi lige kommet hjem fra en uge på Kreta. Det havde været et længe næret ønske at vi alle skulle gå Samariakløften (18 km lang kløft på sydsiden af Kreta - faktisk europas længste).

Så vi havde i god tid bestilt turen, men helt tæt på var det lige ved at gå galt. Da vi kom hjem fra spiseturen aftenen før, lå der en seddel fra rejseselskabet, at kløften var lukket af sikkerhed(e)s hensyn. Men det var kun den ene dag, så den sidste dag, vi havde dernede, da skulle vi tidligt op.

Det tog os ca. 5 timer at gå turen. Og det var en helt fantastisk STORSLÅET oplevelse. Det var bare en natur, der får norske fjelde til at blegne. Her kan du se vores billeder som dokumentation.





En anden måde du kan danne dig et indtryk af turen, er ved at se denne video fra YouTube. Det er ikke os, der har optaget dem, men de er fundet under googlesøgninger, og giver et helt andet indtryk, af hvordan der ser ud.
eller denne:

Amanda 5 år

Her den 10. juli blev Amanda 5 år. Dagen blev fejret på Langbjerg Hundepension, fordi de to-benede i familien skulle til Kreta og gå Samariakløften. Amanda blev fejret med flag og et gigastort bideben, der faktisk holdt i 5 dage

Du kan se alle de andre billeder af glade hunde på ferie hos Langbjerg Hundepension på Langbjerg Hundepensions hjemmeside . Her ligger en lang stribe billeder af hundene - mens du scroller ned, så kan du jo nyde de glade hunde i fuldt vigør.

Så tror da pokker gravhunden er træt i flere dage, når vi har hentet den......